Flere af de forfattere, som tidligere er omtalt i afsnittene om drenge- og pigeromaner, fortsætter med at skrive i 1940'erne, 1950'erne og ind i 1960'erne, og tematik og motivvalg ændrer sig ikke meget. Den netop omtalte besættelse spiller selvfølgelig en rolle, og der ses efterhånden også en tendens til mere virkelighedsnære skildringer, som ligger tæt på tidens børns hverdag, som en modvægt til det eksotiske. Men det er stadig en i overvejende grad kønsdelt litteratur. En dominerende rolle får den triviallitterære seriebog, som omtales nærmere i afsnittet Seriebøger sammen med anden „kulørt litteratur”.

Typiske for perioden er en række historisk-eksotiske romaner, især skrevet for drenge, og med forfatternavne som Peter Grove (1892-1975), Poul E. Knudsen (1923-92) og Jan Hein, som er et pseudonym for M.B. Hedegaard (1902-77). Deres bøger, som alle indgik i Branner og Korchs serie Zebra-bøgerne med de karakteristiske blå striber på bogryggen, bygger på en ganske omfattende research, ikke mindst gælder det Peter Groves bøger, som er præget af en tit overdrevent pertentlig fremlæggelse af historiske facts.

Peter Grove skrev i Kongesønnerne (1948), Den kongelige falk (1949), Gravrøvernes dreng (1951) og Nilgudens offer (1956) om begivenheder i det gamle Ægypten. Typisk for gymnasielærer Grove er hans indledning til Nilgudens offer, hvor han – inden selve handlingen begynder – kort redegør for de historiske omstændigheder: „For næsten fem tusinde år siden, mens vore egne forfædre levede som vilde indianere i de danske egeskove, regerede kong Cheops over et mægtigt, ordnet kulturrige, som strakte sig langs Nilens frugtbare bredder.”

Hvor Nilgudens offer fortæller om ypperstepræstens søn, som spås at skulle overtage tronen, hvorfor den nuværende konge prøver at slå ham ihjel, handler Den kongelige Falk om forholdet mellem den fattige Hetep, som arbejder i stenbruddene, og pigen Satre, datter af en rigmand. De er skæbnemæssigt forbundet, fordi Hetep som ung har reddet Satre. Men de er oppe mod stærke kræfter, sådan som det er tilfældet i alle Ægypten-bøgerne. Intriger, trusler og mord indgår i disse bøger, som tegner et billede af fortiden som netop eksotisk.

Det samme sker i Poul E. Knudsens bøger, hvis handling som regel udspilles i det gamle Rom, bl.a. Oprør i Capua (1953) om et slaveoprør og Væddemålet (1960), for hvilken forfatteren modtog Kulturministeriets børnebogspris i 1961. Både Væddemålet og Det forsvundne Pompeji (1956), som foregår op til og under byens ødelæggelse, blev omsat til hørespil i Danmarks Radio, ligesom de blev oversat til flere sprog.

Væddemålet handler om cimbreren Odbjørn, som – efter at være blevet taget til fange af romerne og efter at have været først slave og senere vognstyrer ved de store væddeløb i Rom – stikker af og vender hjem til sin fødeegn for at gifte sig med sin udkårne.

Også i Jan Heins lange Kurs-serie står dramatiske begivenheder i kø. Den første bog i serien var Samme Kurs (1952), vinder af førsteprisen i en nordisk børnebogskonkurrence. Senere fulgte bl.a. Kurs Kap Horn (1954), Kurs Kina (1955) og Kurs Kornborg (1973), det sidste bind i serien. Flere af bindene udkom senere i nye udgaver med nye titler. Det er, som bøgernes titler antyder, typiske søfartsromaner, men også historiske romaner, hvor handlingen foregår i midten af 1800-tallet, og hvis hovedpersoner er fire drenge fra Lapland, Finland, Norge og Danmark. De mødes i det første bind på skibet Aurora og senere – efter at Aurora er brændt – på Talatta. De kommer det meste af verden rundt og oplever storme og mytteri. Læseren føres fra den ene faretruende situation til den anden, uden at det altid er muligt at fastholde handlingens indre logik.

Der skrives imidlertid også andre historiske romaner med et mere nøgternt forhold til de samfund og begivenheder, som skildres, og dermed også med en tilstræbt historisk realisme. Ofte har bøgerne et klart pædagogisk sigte: Læseren skal underholdes, men samtidig lære historie. For at sikre det faglige udbytte afsluttes en del af disse bøger med et efterskrift, sådan som det er tilfældet i Palle Laurings Ulv i Viking (1957). „Danmark dengang” hedder det og er på tre sider trykt med mindre skrift.

Noter

Et godt billede af omfanget og arten af historiske børnebøger får man af katalogen Historiske børnebøger, udgivet i flere udgaver siden 1977 af Bibliotekscentralen.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Børneromanen 1945-1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig