Blandt udgivelserne i 1950'erne var en del fotografiske billedbøger. Ofte balancerede disse bøger et sted mellem fag- og skønlitteratur, en del af dem havde en tydeligt pædagogisk sigte, og flere af dem handlede om dyr eller mennesker i andre lande. Eksempler er John Hartmanns Bambi fra Gadevang (1953), en autentisk historie om et råkid, som findes efterladt, og som en familie tager sig af, og Svend Andersens bog med den sigende titel Fra morgen til aften i Zoo (1958) med fotos af Erik Parbst. Den store verden kunne man møde i bl.a. Chiyun og Karl Eskelunds Bamburu. En lille negerdrengs oplevelser fortalt i billeder (1953) og Astrid og Bjarne Henning-Jensens Mikisoq. Historien om en grønlænderdreng fortalt i tekst og billeder (1955). Bemærk titlernes udformning, som er helt typiske for disse bøger: Først et usædvanligt personnavn, derefter en angivelse af, hvorfra personen kommer, og endelig en markering af, at det er fortalt i billeder. Denne bogtype fortsatte med at være populær langt op i 1970'erne, og der udgives stadig eksempler herpå. Bemærkes skal også Flemming Bergsøe og Børge Bjørnbøls Børnene på kuglen fra 1952, en bog blandt flere, som i efterkrigstiden har mellemfolkelig forståelse som projekt, her fortalt gennem billedcollager, som skildrer hele jordkloden, dvs. „kuglen”.

For de mindste børn udkom fotografiske billedbøger med meget begrænset tekst og med det mål at bevidstgøre børnene om fx deres egen krop og hverdag. Et tidligt eksempel er pædagogen og forfatteren Thea Bank Jensens (1913-91) og fotografen Lis LundHansens Trine kan … fra 1955. „Jeg hedder Trine. / Jeg er tre år. / Jeg bor hos min far og mor.” Det er teksten på den første venstreside. Til højre ser man Trine med løftede arme og et stort smil. Og Trine „kan”, som det hedder, både klappe i hænderne, bage kager med hænderne og vaske hænderne. Hun kan også lytte til radio og tale i telefon, smage og lugte, bl.a. til røgede sild, og hun kan lege. Næstsidste billede viser, at hun også kan „kigge i bøger”, og så har hun også kunnet nok for den dag, for nu skal hun sove. På alle billeder er det sådan, at det er selve funktionen, fx at blæse sæbebobler og at løbe på løbehjul, som er det vigtige. Overalt er vi tæt på situationen, og der gives ikke plads til nogen baggrund, som binder begivenheden til et bestemt miljø.

Også denne type bøger vandt stor udbredelse i 1970'erne og udgives stadig. Den repræsenterer en særlig pædagogisk tendens inden for nyere danske børnelitteratur, dvs. fra og med 1950'erne, hvor man ser bogens og de deri indlejrede fortællingers opgave som kompenserende: Børn lever i en mere og mere kompliceret og fremmedgjort verden, bl.a. fordi de kun møder den gennem medier som tv. Mange børn i byerne har ikke set en ko eller et svin i levende live og ved ikke, hvad der sker i processen fra ko til bøf. De samme børn kender ikke deres forældres arbejdsplads, hvilket nødvendiggør titler af typen „Lises mor er jordmoder” og „Peters far er bedemand”. Og på samme måde har mange børn ikke nogen videnspræget bevidsthed om deres krop og dens funktioner. Allerede i 1948 var Sten Hegelers (f. 1923) Hvordan mor? udkommet med tegninger af Gerda Nymann.

En fotografisk billedbog vandt ekstraordinær udbredelse, nemlig Ivar Myrhøjs (f. 1924) Pingvinen Pondus (1966). Denne figur blev med sit karakteristiske røde halstørklæde af Handelsbanken, i dag Danske Bank, valgt som logo og sparebøsse, udført af billedhuggeren Johannes Hansen, og som sådan fremstillet i langt over 2 millioner eksemplarer. Der udkom yderligere tre Pondus-bøger. Af fotografiske billedbøger med stor succes kan også nævnes Ib Hansens serie Tvillingerne, hvis første bind udkom i 1970.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Den fotografiske billedbog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig