Det er bemærkelsesværdig, at børnebogsproduktionen i første halvdel af 1900-tallet generelt omtales med store forbehold. Mette Winge skriver om børneromanen, at den er „næsten ganske uden poesi, hvilket ikke er underligt, når man medtænker den realistiske form. Værre er det, at dens sprog er slapt og billedløst. Det er nøjsomhedsprosa, vi finder […] kunst eller blot kunsthåndværk havde den næsten ikke noget med at gøre.”

Vibeke Stybe siger tilsvarende om de billedbøger, der udgives i perioden 1900-1930: „Både når der skrives om dansk og udenlandsk tegnekunst i børnelitteraturen, bliver perioden 1900-1930 som regel forbigået i tavshed […] Måske er det rimeligt ud fra en æstetisk bedømmelse […].” Men, tilføjer Stybe, „ikke ud fra en kulturhistorisk”.

Samme kritiske distance over for billedbøgerne frem til 1930 har Torben Gregersen (1911-94) i Børne- og ungdomsbøger. Problemer og analyser (1974): „[…] resten af billedbøgerne [er] jævnere videreførelse af ældre traditioner uden nogen egentlig fornyelse. Men på ganske få år sker en afgørende vending.”

Der er ikke meget guldalder over perioden.

Som nævnt spiller de korte former en mindre rolle i dansk børnelitteratur efter ca. 1900. I 1918-1964 er det først og fremmest romanerne, men efter 1930 også i nogen grad billedbogen, som dominerer. De to genrer skal her behandles hver for sig.

For romanernes vedkommende deles gennemgangen op i drengeromaner og pigeromaner. Vi har at gøre med en i udpræget grad kønsdelt litteratur.

Det er nemlig langt op i 1900-tallet en udbredt opfattelse, at litteraturen simpelt hen være kønsdelt, fordi drenge og piger selv ønsker forskelligt læsestof. Bibliotekaren Helga Mollerup (1900-1984) skærer – efter at have gennemført en større undersøgelse af børns og unges læsevaner – det ud i pap på denne måde i Børns Yndlingsbøger fra 1947:

"Drengene synes om den primitive og maskuline Udadvendthed. Pigerne finder Udløsning for deres kvindelige Instinkter."

Og hun uddyber det:

"Naar Drengebogsforfattere lader deres unge Helte rejse ud, færdes disse næsten altid kun blandt Mænd og Drenge. Den maskuline Verden, som beskrives, kalder paa Manden i Drengen uden samtidig at kalde paa Kønnet. Det tiltaler Drengen, der endnu ikke er kønsmoden […] For Pigen er det anderledes. Hun holder af at færdes i en todelt Verden, hvor begge Køn eksisterer. Hun kan lide, at hendes Familie følger hende, i hvert fald i Tankerne, og for Pigen i Overgangsalderen er Rejsen intet værd, hvis hun ikke møder Kærligheden."

Noter

Mette Winges karakteristik af børneromanen i første halvdel af 1900-tallet findes i K. Sønsthagen og L. Eilstrup (red.): Dansk Børnelitteratur Historie (1992, s. 99).

Vibeke Stybes karakteristik af billedbogen 1900-1930 findes i Fra billedark til billedbog (1983, s. 169).

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet „Børnene, de værgeløse” - børnelitteraturen 1918-1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig