Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børnene og dyreverdenen

Oprindelig forfatter TW

Med til billedet af de filantropiske tænkere hører også, at det ikke kun var bønder, børn og fattige, de interesserede sig for, og hvis sag de talte. Også dyrene var omfattet af deres menneskekærlighed, for dyrene var levende væsener og havde en sjæl. Pointen var den kantiansk inspirerede, at behandler man ikke dyr godt, så mister man også evnen til at behandle mennesker ordentligt til skade for en selv, bl.a. fordi man dermed ikke kan forvente, at andre skal behandle en ordentligt. Og denne indsigt skal også børn have.

Der udkom derfor lige omkring 1800 en del bøger for børn om dyr, bl.a. Mærkværdige og lærerige Anekdoter om Dyrene, et Bidrag til Dyre-Sjelelæren, oversat fra tysk i 1805, og præsten Bone Falch Rønnes (1764-1833) Forsøg til en kort Vejledning for Almuens Børn til at kjende Dyrenes Natur og Bestemmelse, deres Rettigheder og Menneskets Pligter imod dem fra 1806.

Blandt tidens belærende bøger om dyre- og planteriget var også Petrea Buchholms (1786-?) illustrerede En Faders Vandring med sine Børn fra Kiøbenhavn til Brede fra 1817. Her møder vi den velkendte dialogiske stil, hvor Adolf, Christian, Frederikke og Lovise spørger deres far om alt det, de oplever på vandreturen, samtidig med at de oplæres i at forstå begrebet „dyr”, for som faren siger: „I veed meget, men Eders Kundskaber ere ikke ordnede”. Et typisk eksempel fra samtalen:

Annonce

"Faderen. […] Siig Du mig, gode Lovise, der møde vi nogle Køer, du kalder dem alle sammen Køer, hvorfor kalder du dem alle dette Navn?
Lovise. Ih, fordi det er Køer, min Fader.
Faderen. Var det Svar rigtig, Frederikke?
Frederikke. Nej, min gode Fader, vi kalde dem allesammen ved et Navn, fordi de ligne hinanden.
Faderen. Hvori ligne de da hinanden?
Frederikke. De have alle 4 Been, 2 Horn og Yver.
Faderen. Vel, mit Barn; men der komme 2 Heste for en Vogn, de ligne ogsaa Køerne og hvori ligne de dem?
Frederikke. De have ligeledes 4 Been.
Faderen. Godt, kan Du opregne mig flere Dyr, der have 4 Been? Frederikke. O ja! Mange: Katten, Hunden, Faaret, Rotter og Muus.
Faderen:Vel mit Barn! Kan Du nu opregne mig Dyr, som have 2 Been?
"

Og sådan fortsætter det, også med dyr uden ben, hvorefter Frederikke kan konkludere, at der findes dyr med fire, to og ingen ben. Hertil spørger faren Adolf: „Siig mig, kjære Adolf, bruge Menneskene denne Inddeling af Dyrene.” Nej, svarer Adolf: „De inddele dem i 6 Klasser: Pattedyr, Fugle, Amphibier, Fiske, Insekter og Orme.” Faren roser Adolf, for hvis man inddelte efter antal ben, så vilde „Dyr komme til at staae i en Klasse, som afvige for meget fra hinanden i deres indvortes Bygning, saasom Ormene og Fiskene, der begge ingen Been have”.

Noter

V. Stybes Børnespejl (1969) findes uddrag af de to omtalte børnebøger om dyr. Samme sted findes uddrag af En Faders Vandring med sine Børn fra Kiøbenhavn til Brede (1817).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Weinreich: Børnene og dyreverdenen i Historien om børnelitteratur, 2006, Branner og Korch. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307924