Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skolen

Oprindelig forfatter TW

Da Ludvig Reventlow (1751-1801) i 1783 – samme år som den tidligere omtalte Balle blev biskop over Sjælland – åbnede den første almueskole på sit gods Brahetrolleborg på Sydfyn, skrev han i skolereglementet:

"Til at kunde blive en Gaardmand vil i Fremtiden fra Aaret 1788 være fornødent, at en ikke alene kan læse alt, hvad som forelægges ham, saavel skrevet som trykt, men han maa tillige kunne skrive en god læselig Haand, og regne i det mindste de 4re Species og den simple Regula De Tri, samt forstaa alt det, som behøves til at forestaa en fornuftig Avling […] Endelig maa han og altid have vist en særlig god Opførsel."

 En af de mest brugte læsebøger langt op i 1800-tallet var Peder Hjorts Den Danske Børneven. Bemærk, at der – typisk for tiden – er henvisning til, hvorfra idéerne til bogen er hentet. Det centrale ord er „efter”, som ofte blot betød, at forfatteren havde oversat teksterne uden nødvendigvis at angive kilden.

En af de mest brugte læsebøger langt op i 1800-tallet var Peder Hjorts Den Danske Børneven. Bemærk, at der – typisk for tiden – er henvisning til, hvorfra idéerne til bogen er hentet. Det centrale ord er „efter”, som ofte blot betød, at forfatteren havde oversat teksterne uden nødvendigvis at angive kilden.

Ludvig Reventlow var filantrop ligesom broren Christian Ditlev Frederik (1748-1827), der sad på godserne Christianssæde og Pederstrup på Lolland. Begge havde de på deres tre år lange dannelsesrejse til Tyskland besøgt de nye skoler og ikke mindst fundet inspiration hos Friedrich Eberhard von Rochow (1734-1805), der ligesom Salzmann skrev opdragelsesværker og børnebøger, bl.a. Der Kinderfreund. Ein Lesebuch zum Gebrauch in Landschulen (1776), og begge oprettede de skoler på deres godser, ligesom de iværksatte store landboreformer.

Annonce

Der var al mulig grund til at ændre skolen, for som digteren Johannes Ewald skrev i 1779:

"Den bedrøvelige Sandhed, som jeg har erfaret, er i kort Begreb denne: at de Videnskaber og Kunster, der i vor saakaldte oplyste Tidsalder blive drevne med saa stor Fremgang og Held […] havde saa liden, saa ubetydelig en indflydelse paa vor Almue, paa Stokken, de ni Tiendedele af de Danske, det vil sige paa deres Tænkemaade, deres Følelser og Tilbøjeligheder, paa deres Handlinger, deres Sæder, deres Skæbne her i denne Verden, at de med Sandhed næppe kan siges enten at være mer oplyste eller moralsk bedre nu, end de havde været paa Kong Oles Tid."

Skolen skal reformeres, og filantroperne i Tyskland har vist vejen. Derfor rejser mange også til dette „forjættede Land” med „dets velgørende Lys”, som Joakim Larsen skriver i bind 2 i Den danske Skoles Historie (1893), og de, der ikke har tid eller råd til at rejse, læser filantropernes skrifter. Som Joakim Larsen siger det: „Oversættelse paa Oversættelse af tyske Værker møder os i den Syndflod af pædagogisk Litteratur, som nu vælder ind over Danmark, og det ikke blot Haandbøger, men ogsaa Lære- og Børnebøger.”

Noter

Længere uddrag af teksterne af Johannes Ewald og Ludvig Rewentlow findes i M. Bredsdorffs Den danske folkeskoles historie (1956).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Weinreich: Skolen i Historien om børnelitteratur, 2006, Branner og Korch. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307928