• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Før 1932

Oprindelig forfatter TW

Før 1932 udgives der et begrænset antal billedbøger om året, og kun få får større gennemslagskraft. Endnu færre fastholder deres popularitet ud over det årti, hvori de bliver til. Den årlige produktion i begyndelsen af 1900-tallet er typisk tre-fem titler, indtil gennembruddet i begyndelsen af 1930'erne. Både i 1933 og 1934 udkom der 13 billedbøger.

Illustrationer i børnebøger findes imidlertid ikke kun i billedbøger, men også – som tidligere omtalt – i romaner i denne periode. Gerda Ploug Olsen og Hedvig Collin er tidligere omtalt i den forbindelse. En anden markant tegner af bogforsider er Ingeborg Hyldahl (1880-1955), som tegnede til de første udgaver af Tudemarie-bøgerne.

To tegnere udskiller sig i denne periode fra mængden, nemlig Suzanne Lassen (1888-1953) og Marie Hjuler (1894-1986), sidstnævnte er tidligere omtalt for sine tegninger til Estrid Otts Bimbi-bøger.

Annonce

 En typisk scene fra Suzanne Lassens Den uartige Caroline (1929). Jomfru Esther straffer Caroline med „Køkkensleven”: „Med den fik Caroline / en rigtig grundig Omgang Klø, man hørte hende hvine, som hun var lige ved at dø.”

En typisk scene fra Suzanne Lassens Den uartige Caroline (1929). Jomfru Esther straffer Caroline med „Køkkensleven”: „Med den fik Caroline / en rigtig grundig Omgang Klø, man hørte hende hvine, som hun var lige ved at dø.”

Suzanne Lassen skabte en af tidens mest populære billedbøger, Den uartige Caroline (1929). Caroline hører til i gruppen af meget aktive og „uartige” piger, ikke ulig Karin Michaëlis' Bibi: „Hun klatred' op i Træerne / og ud paa tynde Grene, / og det var højst dumdristigt gjort, / for hun var helt alene.”

Caroline spiser ikke sin havregrød, men smider den bag „den store Kiste”. Hun indsamler snegle og lægger dem i sengen hos tante Nell, som udstøder et „rædselsslagent Skrig”. Og hun spiser af den kage og de æbler, der skal serveres for gæsterne om aftenen. Resultatet er, at hun igen og igen får „Klø og alt det der”. Men til sidst viser hun, at hun kan andet end at lave ballade. En „ung letsindig Herre”, som sidder og ryger i vinduet, taber en cigaret ned i lillebrorens vugge. Den bryder i brand, og så træder Caroline til! Forbrændt og med røgen svidende i øjnene får hun lillebroren båret i sikkerhed. Faren hvisker „Tak, min tapre, lille Pige”; det sidste vers lyder: „De tørred' hendes Taarer, og / saa længe, hun laa vaagen, / forlod de ikke hendes Seng, / og hermed slutter Bogen.”

Teksten i Den uartige Caroline står indrammet på venstresiderne med en enkelt sort/hvid, vignetlignende tegning, mens højresiderne består af et enkelt, scenisk billede, hver anden gang i farver, hver anden gang i sort/hvid. Stilen er jugendinspireret.

Suzanne Lassen, som i 1933-48 var formand for Det danske Pigespejderkorps, var debuteret i 1915 med En Billedbog og udgav i 1930'erne Bente-serien; den første var Bentes Fuglebog (1932).

Marie Hjuler tegnede gennem elleve år ugentligt tegneserien Lone og lille Lasse i Politiken; episoderne blev samlet i fire bind i 1952-56. Det var en opbyggelig og realistisk tegneserie om to små børns dagligdag, lavet for de mindste. Hun leverede også tegneserier til bl.a. ugebladet Hjemmet, og i 1940'erne udgav hun flere tegneserieudgaver af H.C. Andersens eventyr, bl.a. Den standhaftige Tinsoldat (1940) og Snedronningen (1942).

Samarbejdet med Estrid Ott omfattede også bl.a. Renkalven, der blev borte (1949), ligesom hun tegnede til Karin Michaëlis' Lotte Ligeglad (1936). Sammen med Christy Bentzon (1891-1962), som skrev teksten til Lone og lille Lasse, udgav hun Tal-Bogen (1932), Bogstav-Bogen (1933) og Node-Bogen (1936).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Weinreich: Før 1932 i Historien om børnelitteratur, 2006, Branner og Korch. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=308035