Stanisław Ignacy Witkiewicz, 1885-1939, polsk dramatiker, maler, tegner, fotograf, forfatter, filosof, teoretiker og debattør. Kendt under sit kunstnernavn Witkacy. Den mest farverige og kontroversielle repræsentant for den polske avantgarde. Udviklede bl.a. en teori om ‘Den Rene Form’ anvendt i hans dramatiske forfatterskab. Af de ca. 38 teaterstykker han skrev, er halvdelen gået tabt. W dekonstruerede den traditionelle dramaform: løsnede radikalt årsags-virknings-effekten, samt ophævede personernes psykologiske motivationer. I stedet spillede han på skematiske handlinger og persontyper. Disse blev gentaget og afprøvet i paradoksale, surrealistiske variationer, krydret med grotesk-absurde tiltag, pure-nonsens humor samt rigt og opfindsomt vokabularium.
Dramatiske værker: Den ny befrielse 1926; Den gale og nonnen (Bristol Music Center 1973); Det forrykte lokomotiv (DRradio 1974); Skomagerne (DRradio 1981).
Bibliografi: Witkiewicz, S I Fem dramaer. Pragmatikerne, Sumphönan. Dåren och nunnan, Modern, Belsebubsonaten 1988 & ‘Den ny befrielse’, ‘Om den ny slags drama’ i TTT 3/4, 1966; Andersen, J Polsk introduktion 1964; Gerould, D A Study of Stanisław Ignacy Witkiewicz as Imaginative Writer 1981 & The Witkiewicz Reader 1992; Kvam, K Europæisk avantgarde teater 1896-1930 1978; Walczak-Andersen, E ‘Vandhønen dyppet i vand. Stanislaw I. Witkiewicz versus Tadeusz Kantor’ i Scavenius, A og Jarl, S SceneSkift 2001.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.