Grzegorz Jarzyna, f. 1968, polsk instruktør. Hører til blandt ‘de unge talentfulde’, som fra 1990'erne har skabt flere kontroverser med sine originale og nytænkende forestillinger. Overtog 1998 den kunstneriske ledelse af Teatr Rozmaitości i Warszawa (i dag TR Warszawa), hvor han i 2001 iscenesatte Uroczystość (Festen) af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov, en intens prøvelse af karakterernes psykologiske vivisektion. Egne teaterforestillinger signerer han med forskellige dæknavne, der markerer afvekslende kunstneriske identiteter og nye dramaturgiske tilgange.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.