Lotte Lenya, opr. Karoline Wilhelmine Blamauer, 1898-1981, østrigsk-amerikansk skuespiller og sanger. L giftede sig 1926 med komponisten Kurt Weill og er i dag mest kendt som autentisk fortolker af Brecht/Weill-sange. Hun spillede således Jessie i operaen Mahagonny 1927 og Jenny i Die Dreigroschenoper 1928 (samt i Georg Wilhelm Pabsts filmversion 1930/31). I USA, som parret emigrerede til i 1935, gentog hun i 1954 rollen som Jenny på Theater de Lys i New York og udbredte kendskabet til Brecht og Weill gennem radio- og grammofonindspilninger. I 1971 spillede hun titelrollen i Mutter Courage ved University of California.

Eksternt link:

www.fembio.org

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig