Hans Sachs, 1494-1576, tysk dramatiker. S, som var udlært skomager, havde sit væsentligste virke i fødebyen Nürnberg især blandt ‘mestersangerne’, hvis leder han blev midt i 1500-tallet. S sluttede sig tidligt til den lutherske bevægelse, og han forfattede ca. 200 dramatiske tekster, som bar præg af reformationens tanker. Hans tragedier og komedier har antikke og bibelske emner. De blev opført i den nedlagte Marthakirke. De agerende ‘mestersangere’ var amatører fra håndværkerstanden. I de korte fastelavnsspil bygger han på en grotesk-satirisk folkelig tradition, undertiden med inspiration i Giovanni Boccaccios Das Narrenschneiden 1534 lader han en læge skære patienten op og befri ham for alskens dårskaber i skikkelse af narre. S optræder som figur i Wagners opera Mestersangerne i Nürnberg 1868.

Bibliografi: Berger, W R Hans Sachs: Schuhmacher und Poet 1994; Hermann, M Forschungen zur deutschen Theatergeschichte des Mittelalters und der Renaissance 1914.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig