Günter Grass, 1927-2015, tysk forfatter, dramatiker og grafiker. 1954-69 skrev Grass otte dramaer, hvoraf han selv betegner de seks, som er skrevet før 1958, som absurde. Med Die Plebejer proben den Aufstand 1966, som er en parabel skrevet på jamber om Brechts rolle under arbejderoprøret i Østberlin i 1953, prøvede Grass kræfter med et politisk Zeitstück, ligesom hans hidtil seneste stykke, Davor 1969. Grass' dramatik har kun vundet beskeden opmærksomhed sammenlignet med hans romaner.

Dramatiske værker: Beritten hin und zurück 1954; Noch zehn Minuten bis Buffalo 1954; Hochwasser 1955; Onkel, Onkel 1956; Die bösen Köche 1957; Zweiunddreissig Zähne 1958.

Teaterpriser: Nobelprisen i litteratur.

Bibliografi: Arnold, H L G. Grass. Dokumente seines politischen Wirkens 1971; Kux, M Moderne Dichterdramen. Dichter, Dramen und Politik in Theaterstücken von Günter Grass, Tankred Dorst, Peter Weiss und Gaston Salvatore 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig