Fritz Hochwälder, 1911-86, østrigsk dramatiker, hvis første ekspressionistiske skuespil i 1930'erne var påvirket af Georg Kaiser, som han i 1944 knyttede et nært venskab til. Senere vendte H tilbage til den klassiske dramaturgi, som han supplerede med elementer fra østrigske folkekomedier. Stoffet har hos H ofte parabelfunktion, mens stykkerne i virkeligheden handler om terror, diktatur, individuel skyld og det ubearbejdede forhold til nazismen. Med en stringent komposition nærmede Hs ideologiske historiedramaer sig i 1960'erne det politiske Zeitstück. Das heilige Experiment 1943 (eng. The Strong Are Lonely), udelukkende besat af manderoller, blev en verdenssucces.

Bibliografi: Bortenschlager, W Der Dramatiker Fritz Hochwälder 1979.

Fritz Hochwälders egen hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig