Bürgerliches Trauerspiel, Påvirket af den engelske domestic tragedy og i opposition til J.C. Gottscheds fastlagte regler (1730) om, at den tragiske skæbne er forbeholdt adelen, blev det borgerlige sørgespil introduceret i Tyskland i 1755 med G.E. LessingsMiss Sara Sampson (Det Kongelige Teater 2003). Havde borgerne hidtil måtte nøjes med at se deres vanskeligheder udleveret til latteren i komedier, så var de nu dramaets hovedpersoner, hvis problemer behandledes tragisk, og hvor det centrale motiv var borgerskabets værnen om moralske værdier over for adelens vilkårlige opførsel. Den metriske form blev afløst af prosa, personerne skildret som sammensatte karakterer med baggrund i borgerskabets egne interessesfærer, det sceniske kropssprog frigjort og mimikken stærkt nuanceret. Genrens højdepunkter er Lessings Emilia Galotti fra 1772 og Fr. SchillersKabale und Liebe fra 1784 (Kabale og kiærlighed Det Kongelige Teater 1805). Senere, i 1800-tallet, er det ikke længere konflikten mellem høj og lav, der er genrens centrale tema, men borgerskabets pedantiske og småborgerlige moral rettet mod sin egen klasse som fx i Fr. Hebbels Maria Magdalena fra 1844. Derved peger det borgerlige sørgespil frem mod det naturalistiske drama.

Bibliografi: Engel, J J Ideen zu einer Mimik 1786; Guthke, K S Das deutsche bürgerliche Trauerspiel 1980; Szondi, P Die Theorie des bürgerlichen Trauerspiels 1980; Ter-Nedden, G Lessings Trauerspiele 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig