Anna Viebrock, f. 1951, tysk scenograf. V er kendt for sit samarbejde med instruktørerne Jossi Wieler og især Christoph Marthaler, til hvis forestillinger hun har skabt karakteristiske 1950er interiører som viser en verden, hvor tiden er gået i stå. V fik stor betydning for 1990'ernes unge scenografer. Med sine proportionelt forstørrede ‘ventesale’ beskriver hun et univers præget af ensomhed og hjemløshed med sceniske rum, der tegner det mellemeuropæiske menneskes pragmatiske verden uden religiøse dimensioner overladt til tilfældige og fremmedgjorte forhold. V har haft store klassiske opgaver som Goethes Faust 1 og 2 1993 og Shakespeares Stormen 1994 og har desuden arbejdet en del med opera. Siden 2000 sidder V i den kunstneriske ledelse på Schauspielhaus Zürich.

Scenografi: Murx den Europäer! Murx ihn! Murx ihn! Murx ihn! Murx ihn ab! 1993; Die Stunde Null oder die Kunst des Serverens 1995; Kasimir und Karoline 1996; Das goldene Zeitalter 2003; 20th Century Blues 2004

Hannover Statsteaters hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig