Andreas Kriegenburg, f. 1963, tysk instruktør. Debuterede 1989 med Lothar Trolles Barackenbewohner. Med udgangspunkt i en mistro til det talte ord lægger K, som fx i Ibsens Volksfeind 1998 og Aischylos’ Orestie 2002, stor vægt på det koreografiske og kropsteatrale udtryk. Er heri og i sin radikale bearbejdelse af tekstforlæg stærkt inspireret af sin læremester Frank Castorf, hos hvem K var fast tilknyttet på Volksbühne i Berlin 1991-96. Har i en årrække arbejdet nært sammen med samtidsdramatikeren Dea Loher, bl.a. med Adam Geist 1998. Fra 2001 skuespilchef på Thalia Theater og i 2006 debut som operainstruktør med Orpheus und Eurydike efter C W Gluck.

Iscenesættelse: Woyzeck 1991; Der gute Mensch von Sezuan 1994; I hired a Contract Killer 1997; Unschuld 2003; Idioten 2005.

Bibliografi: Roeder, A & Ricklefs, S Junge Regisseure. Regie im Theater 1994; ‘Werk-Stück’ i Theater der Zeit 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig