Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Ostermeier

Oprindelig forfatter ElFH

Thomas Ostermeier, f. 1968, tysk instruktør. 1996-99 kunstnerisk leder af Deutsches Theater Berlins anneksscene Die Baracke, som han med sine vitale iscenesættelser som Nicky Silvers Fette Männer in Rock 1996 og Mark Ravenhills Shoppen & Ficken 1998 gjorde til en kultscene. 1999 kunstnerisk meddirektør på Berliner Schaubühne am Lehniner Platz; første iscenesættelse her var Lars Noréns Personenkreis 3.1 2000. Med sin iscenesættelse af Nora over Ibsens Et Dukkehjem 2002 (Det Kongelige Teater 2004) er han rykket fra samtidslitteraturen tilbage til klassikerne, men med et umiskendeligt præg af sin tid: fortalt med film, video, popmusik og ungdomslitteratur åbenbarer han forbrugersamfundets identitetssøgende menneske. Siden 2002 er O som ‘Artiste associé’ medlem af den kunstneriske ledelse af Festival d’Avignon.

Bibliografi:Theater der Zeit. Werk-Stück 2003; Theater heute Jahrbuch 1998, 3/2000, 9/2000, 12/2000.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Frey Harne: Thomas Ostermeier i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429498