Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sonja Kehler

Oprindelig forfatter KeKv

Sonja Kehler, f. 1933, tysk skuespiller og instruktør, uddannet på Theaterhochschule i Leipzig. K har været knyttet til teatre i Neustrelitz, Brandenburg og Chemnitz. Fra 1968 har hun arbejdet freelance over store dele af verden. K er især kendt for sine tolkninger af Brecht-sange, men også af Pablo Neruda og Kurt Tucholsky. K er en hyppig gæst i Danmark, både som pædagog ved skuespillerskolerne i Kbh., Odense og Århus, som gæsteoptræder og som instruktør ved bl.a. Det Kongelige Teater, Folketeatret (Brechts Mahagonny 1977), Team Teatret (Dorothy Lanes (pseud. for Elisabeth Hauptmann) Happy End 1990, Georg Kreislers Lola Blau 1990, Harald Quists Mozart-Trio Con Brio 1991), Dr. Dante og Odin Teatret/ISTA.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Sonja Kehler i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428704