Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marius von Mayenburg

Oprindelig forfatter ElFH

Marius von Mayenburg, f. 1972, tysk dramatiker. 1998/99 dramaturg på Deutsches Theaters anneksscene Die Baracke og fra 1999 ved Berliner Schaubühne. Debuterede med dokudramaet Haarmann 1996 om en seriemorder og gennembrud med Feuergesicht 1998 (Ildansigt Edison 2000), et brutalt familiestykke. M serverer hård kost; hans hovedpersoner er subversive voldsmænd og mordere i konflikt med sig selv og mestre i verbal destruktion. Karakteristisk er montageprincippet, det nøgterne sprog og de åbne slutninger. Ånden fra Sarah Kane, Mark Ravenhill, Marieluise Fleisser og Fassbinder fornemmes tydeligt.

Dramatiske værker: Parasiten 2001 (Snyltere DRradio 2002); Das Kind 2002 (Det kolde barn DRradio 2003, Aarhus Teater 2005).

Bibliografi:Theater heute 6/1999, 7/2000, 1/2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Frey Harne: Marius von Mayenburg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429140