Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klaus Maria Brandauer

Oprindelig forfatter ElFH

Klaus Maria Brandauer, f. 1944, østrigsk skuespiller og instruktør, siden 1972 tilknyttet Burgtheater i Wien. Sceniske højdepunkter har været Shakespeares Hamlet 1985, Edmond Rostands Cyrano de Bergerac 1999 og G.E. Lessings Nathan der Weise 2004 samt hovedrollen i Hugo von Hofmannsthals Jedermann ved Salzburger Festspiele 1983-89. Gennembrud som international filmskuespiller 1981 med hovedrollen i István Szabós film Mephisto. B har talent for det følsomme, labile og diabolske, som han formår at kombinere med en stor charme, hvilket han udnyttede til fuldkommenhed fx som Bror Blixen i Sydney Pollacks film Out of Africa 1985.

Bibliografi: Brandauer, K M Bleiben tu’ ich mir nicht 1991 & Das Schwerste ist am leichtesten 1991; Blum,HR& Schmitt, S K.M. Brandauer 1996; Dössel, C Klaus Maria Brandauer: die Kunst der Verführung 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Frey Harne: Klaus Maria Brandauer i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427457