Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hamburger Kammerspiele

Oprindelig forfatter ElFH

Hamburger Kammerspiele, tysk teater, grundlagt 1918 af skuespilleren og instruktøren Erich Ziegler. I 1920'erne var HK Tysklands mest spændende avantgardeteater med et moderne repertoire og unge skuespillere som Gustav Gründgens, Fritz Kortner og Erika Mann samt instruktøren Erich Engel. 1937 overgik HK til at huse Jüdischer Kulturbund og blev under krigen omdannet til opsamlingssted for jøder til deportation. 1945 blev HK genoprettet af den jødiske skuespiller Ida Ehre med et repertoire bestående af moderne dramatik, som havde været forbudt i nazitiden. En milepæl i HKs historie var uropførelsen af Wolfgang Borcherts efterkrigsdrama Draussen vor der Tür 1947. I dag er HK blevet et symbol for den jødiske kultur i Hamborg.

Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Frey Harne: Hamburger Kammerspiele i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428296