Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Kriegenburg

Oprindelig forfatter SoGa

Andreas Kriegenburg, f. 1963, tysk instruktør. Debuterede 1989 med Lothar Trolles Barackenbewohner. Med udgangspunkt i en mistro til det talte ord lægger K, som fx i Ibsens Volksfeind 1998 og Aischylos’ Orestie 2002, stor vægt på det koreografiske og kropsteatrale udtryk. Er heri og i sin radikale bearbejdelse af tekstforlæg stærkt inspireret af sin læremester Frank Castorf, hos hvem K var fast tilknyttet på Volksbühne i Berlin 1991-96. Har i en årrække arbejdet nært sammen med samtidsdramatikeren Dea Loher, bl.a. med Adam Geist 1998. Fra 2001 skuespilchef på Thalia Theater og i 2006 debut som operainstruktør med Orpheus und Eurydike efter C W Gluck.

Iscenesættelse: Woyzeck 1991; Der gute Mensch von Sezuan 1994; I hired a Contract Killer 1997; Unschuld 2003; Idioten 2005.

Bibliografi: Roeder, A & Ricklefs, S Junge Regisseure. Regie im Theater 1994; ‘Werk-Stück’ i Theater der Zeit 2003.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Solveig Gade: Andreas Kriegenburg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428820