Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Émile Jaques-Dalcroze

Oprindelig forfatter ElFH

Émile Jaques-Dalcroze, 1865-1950, schweizisk komponist og musikpædagog. Omkring 1900 skabte J-D et musikpædagogisk system baseret på gymnastik, musikteori, rytmik, klang og form. Metoden følger tre linjer: eurytmi, der fokuserer på kroppens rytme og dynamik; solfège, der træner øret, øjet og stemmen, og improvisation, der samler elevernes erfaringer i egne kreationer bestående af bevægelse, sang, tale og musik. 1910 grundlagde J-D Bildungsanstalt für Musik und Rhythmus i Hellerau ved Dresden. I et vellykket samarbejde med Adolphe Appia, der i eurytmiens symbiose mellem musik og klassisk kropssprog så en mulighed for at realisere sine visioner om danser-skuespillerens nærvær i det abstrakte rum, iscenesatte J-D 1913 bl.a. scener fra C W Glucks opera Orpheus und Eurydike. Forestillingen blev set af bl.a. Stanislavskij, George Balanchine, G B Shaw, Harley Granville-Barker, Max Reinhardt, Mary Wigman, Serge Diaghilev og Vaslav Nijinskij, hvis koreografi til Igor Stravinskijs Le Sacre du Printemps 1913 tydeligvis var påvirket af J-D. Pga. 1. Verdenskrig flyttede J-D 1915 instituttet til Genève, hvor det i dag har hovedkvarter.

Bibliografi: Jaques-Dalcroze, E Rythmique, art et éducation 1904; Giertz, D Kultus ohne Götter, Jaques-Dalcroze und Appia 1980; Spector, I Rhythm and life: the work of Emile Jaques-Dalcroze 1990.

L'Institut Jaques-Dalcrozes hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Frey Harne: Émile Jaques-Dalcroze i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428579