Urs Widmer, f. 1938, schweizisk forfatter og dramatiker. Blev ved sin dramatiker-debut med Die lange Nacht der Detektive 1973 udnævnt til Max Frisch og Dürrenmatts arvtager. Fra de første eksistentialistiske symboldramaer som Nepal 1977 vendte W sit fokus mod national samtidskritik som i Jeanmaire. Ein Stück Schweiz 1992 og Top Dogs 1997 (2002 Bådteatret), hvor han udstiller erhvervslivets lukkethed og selvsupplering; arbejdsløse topdirektører går i højprofileret gruppeterapi i modsætning til underdogs, der går på arbejdsformidlingen.

Bibliografi: Theater heute 12/1992, 13/1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig