Friedrich Nietzsche, Wilhelm, 1844-1900, tysk filosof. N beskæftigede sig ikke med teater, men fik gennem sin filosofi og sit kultursyn indflydelse på det 20. årh.s dramatik. Ns analyse af den græske kultur i Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik 1872 (Tragediens fødsel af musikkens ånd 1996), var et brud med 1800-tallets opfattelse af antikkens kunst, idet han i tragedien så en dualisme mellem de lyse og mørke sider i græsk kultur. At tragedien fødtes af ‘musikkens ånd’ skyldtes at musik for N indeholder både det apollinske, kunstens idé, form og harmoni, og det dionysiske, det kreative og intuitionen. At nævne de mørke sider i græsk kultur var et brud med definitionen af klassicismens ideal. Tesen blev mødt med voldsom kritik; én af de få, der forstod N, var vennen Richard Wagner, som dog ikke offentligt kom ham til undsætning. Det dionysiske aspekt blev ved med at dominere Ns tænkning og kom bl.a. til udtryk i hans kritik af den kristne kirke, som han mente undertrykte sanseligheden. At kirkens moral ikke tillod eros var én af grundene til Ns ord ‘Gud er død’. ‘Slavemoralen’ som arvesynden bebyrdede mennesket med, havde frataget det dets frihed og personlige vilje. N var fortaler for en ‘herremoral’, der giver mennesket mod til at skabe sine egne værdier. Overmennesketeorien blev ideologisk misbrugt af nazisterne. Ekspressionisterne så i Ns tese om autenticitet og den frie vilje en tilskyndelse til protest mod deres egen tids samfundsstruktur. Ibsen, Strindberg, Beckett mfl. var påvirket af N. Han døde dybt sindsformørket i Weimar uden at opleve sin filosofis gennembrud, som ikke mindst skyldtes Georg Brandes og hans forelæsninger i Kbh. 1888.

Bibliografi: Sørensen, V Nietzsche 1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig