Bertolt Brecht, 1898-1956, tysk dramatiker, instruktør, forfatter og dramaturg, gjorde tidligt oprør mod sit borgerlige miljø i Augsburg og forlod sine naturvidenskabelige studier til fordel for en tilværelse som fri forfatter og boheme i München og Berlin. Provokation præger hans tidlige dramaer. Trommeln in der Nacht 1918, opf. 1922 (Trommer i Natten Forsøgsscenen 1933) er en ironisk kommentar til tidens heroiske krigsdramatik, Baal 1918, opf. 1923 (Mammutteatret 1983 på Husets Teater) et fascineret opgør med den geniale ener, Im Dickicht der Städte 1921-23, opf. 1923 (I byernes jungle Jumboteatret på Kaleidoskop 1995) en demonstration af en absurd magtkamp mellem to personer i et kulørt Chicago, Mann ist Mann 1924-25, opf. 1926, en illustration af menneskets manipulerbarhed.
Brecht startede sit dramatiske forfatterskab som et stormløb mod først og fremmest det ekspressionistiske drama, som han var både tiltrukket og frastødt af. Allerede i sine første stykker gør han brug af illusionsforstyrrende Verfremdungs-effekter i form af indlagte sange, rekvisitter, plakater o.l., der skal skabe ironisk distance og hindre publikums kritikløse identifikation med handlingen og personerne på scenen. Han gør op med kunstnermyten og kalder sig konsekvent ‘stykkeskriver’. Kunst er håndværk og han selv midtpunkt i et arbejdskollektiv, væsentligst bestående af kvinder, der utrætteligt researcher og skriver for ham. Blandt hans mest trofaste medarbejdersker gennem årene kan nævnes Elisabeth Hauptmann, Margarete Steffin og danske Ruth Berlau.
Sit afgørende gennembrud fik Brecht i 1928 på Theater am Schiffbauerdamm med Die Dreigroschenoper (Laser og Pjalter Det Ny Teater 1930, Skillingsoperaen Aarhus Teater 1963), bygget over John Gays syngespil The Beggar’s Opera fra 1728. Stykket, hvor den borgerlige ideologi ses i pjalteproletariatets hulspejl, blev en overvældende succes, der ikke mindst skyldtes Kurt Weills iørefaldende kitschede musik.
I slutningen af 1920'erne studerede Brecht Karl Marx’ skrifter. Han tog stilling i klassekampen og kom i kontakt med den kommunistiske arbejderteaterbevægelse og skrev en række lærestykker, først og fremmest tænkt som politiske skolingsøvelser for bevægelsens unge. I 1927 blev han medlem af Erwin Piscators dramaturgiat og begyndte udarbejdelsen af sine teorier om et episk teater, der i modsætning til Piscators appellerede mere til intellektet end til følelserne – et teater, der byggede på demonstration, ikke på indføling, og som krævede en ny skuespillertype, der formåede at lade sin holdning til figurerne skinne klart igennem. I 1933 flygtede Brecht og hans kone, skuespillerinden Helene Weigel, først til Danmark (Svendborg 1933-39), hvor Die Rundköpfe und die Spitzköpfe (Rundhoveder og Spidshoveder) uropførtes på Riddersalen 1936. Siden gik turen over Sverige 1939-40, Finland og Sovjetunionen 1940-41 til USA 1941-47. Eksilet blev en vanskelig tid for Brecht, der så kunstnerisk skaben som en kollektiv proces. De fleste af sine store episke dramaer skrev han uden kontakt til det praktiske teater, Mutter Courage 1939 (opf. i Schweiz 1941, Det Kongelige Teater 1953), Das Leben des Galilei 1938-39, 1945-47, 1954-56 (1. udg. opf. i Zurich 1943, Galileis Liv Folketeatret 1979), Der gute Mensch von Sezuan 1939-42 (opf. i Zurich 1943, Det gode menneske fra Sezuan Det Kongelige Teater 1961), Herr Puntila und sein Knecht Matti 1948 (opf. i Zurich 1948, Hr. Puntila Aalborg Teater 1964) o.a. Først da Brecht efter krigen vendte tilbage til Tyskland, fik han i Østberlin sit eget teater, Berliner Ensemble, hvor han kunne afprøve sine idéer i praksis. Årene i DDR inspirerede ham ikke til væsentlig ny dramatik. Ved sin død i 1956 efterlod han sig et uafsluttet drama Turandot, et parabelstykke om den intellektuelles svigt.
Se også Deus ex machina; Ekspressionisme; Episk teater; Lærestykker; Sergej Tretjakov; Arbejdernes Teater; Arbejderteater; Asiatisk teaters indflydelse.
Bibliografi: Engberg, H Brecht på Fyn 1-2, 1966; Martner, F Stykkeskriveren Brecht 1968; Willett, J The Theatre of Bertolt Brecht 1959 & Brecht in Context 1984.
Skuespil | Kronologi | 1. opf. i Danmark | Opførelsessted |
---|---|---|---|
Baal | 1918, opf. 1923 | 1983 | Mammutteatret |
Trommeln in der Nacht/ Trommer i natten | 1918, opf.1922 | 1933 | Forsøgsscenen |
Die Kleinbürgerhochzeit | 1919, opf. 1926 | ||
Der Bettler und der tote Hund | 1919 | ||
Er treibt den Teufel aus | 1919 | ||
Lux in Tenebris | 1919 | ||
Im Dickicht der Städte/ I byernes jungle | 1921/23, opf. 1923 | 1995 | JumboT/Kaleidoskop |
Leben Eduards des Zweitens von England | 1923/24, opf. 1924 | ||
Mann ist Mann | 1924/25, opf. 1926 | ||
Das Elephantenkalb (Mahagonny)/ Mahagonny | 1924, opf. 1927 | 1933 | Operaselskabet af 1932 |
Die Dreigroschenoper/ Laser og pjalter | 1928, opf. 1928 | 1930 | Det Ny Teater |
Skillingsoperaen | 1963 | Aarhus Teater | |
Happy End | 1928/29, opf. 1929 | ||
Der Lindberghflug (Ozeanflug)/ Lindberghflug | 1928/29, opf. 1929 | 1933 | Koncertsammenslutningens koncert |
Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny | 1927/29, opf. 1930 | ||
Das Badener Lehrstück vom Einverständnis | 1928/29, opf. 1929 | ||
Der Jasager/ Drengen, der svarede ja | 1929/30, opf. 1930 | 1933 | Operaselskabet af 1932 |
Der Neinsager | 1930, opf. 1930 | ||
Der Brotladen 1929/30, | fragment, opf. 1967 (i bearb. form) | ||
Die heilige Johanna der Schlachthöfe/ Joan Dark fra Kødbyen | 1929, opf. 1932 (radio Berlin) | 1964 | Odense Teater |
Die Massnahme | 1930, opf. 1930 | ||
Die Ausnahme und die Regel/ Undtagelsen og reglen | 1930, opf. 1938 (Givath Chajim, Palestina) | 1976 | Fiolteatret |
Die Mutter/ Moderen | 1930/32, opf. 1932 | 1935 | RT (måske kun enkelte scener) |
Die Rundköpfe und die Spitzköpfe/ Rundhoveder og Spidshoveder | 1932/34, opf. 1936 (Riddersalen i Kbh.) | ||
Die Sieben Todessünden der Kleinbürger/ De syv dødssynder | 1933, opf. 1933 (Paris) | 1936 | Det Kongelige Teater |
Die Horatier und die Kuratier | 1934, opf. 1958 | ||
Furcht und Elend des dritten Reiches/ Det Tredje Riges frygt og elendighed | 1935/38, enkelte scener opf. 1938 (Paris) | 1974 | Folketeatret |
Die Gewehre der Frau Carrar/ Fru Carrars geværer | 1937, opf. 1937 (Paris) | RT og AT 1937 | |
Dansen | 1939 | ||
Was kostet das Eisen? | 1939, opf. 1939 (Stockholm) | ||
Mutter Courage und ihre Kinder/ Mutter Courage | 1939, opf. 1941 (Zürich) | 1953 | Det Kongelige Teater |
Das Verhör des Lukullus/ Forhøret over Lukullus | 1939, opf. 1940 (radio Schweiz) | 1964 | Radioteatret |
Leben des Galilei/ Galileis liv | 1938/39 (eng. version 45/47), opf. 1943 (Zürich) og 1947 (Los Angeles) | 1960 | Odense Teater |
Der gute Mensch von Sezuan/ Det gode menneske fra Sezuan | 1938/40, opf. 1943 (Zürich) | 1961 | Det Kongelige Teater |
Herr Puntila und sein Knecht Matti/ Hr Puntila | 1940/41, opf. 1948 (Zürich) | 1964 | Aalborg Teater |
Der aufenthaltsame Aufstieg des Arturo Ui/ Arturo Ui | 1941, opf. 1958 | 1964 | Det Ny Teater |
Die Gesichte der Simone Machard | 1941/42, opf. 1957 | ||
Schweyk im Zweiten Weltkrieg/ Svejk i anden verdenskrig | 1941/44, opf. 1957 (Warszawa) | 1965 | Aalborg Teater |
Der kaukasische Kreidekreis/ Den kaukasiske kridtcirkel | 1944/45, opf. 1947 (Minnesota) | 1963 | Aalborg Teater |
Die Antigone (des Sophokles) | 1947, opf. 1948 (Chur, Schweiz) | ||
Die Tage der Kommune/ Pariserkommunen | 1948/49, opf. 1956 | 1974 | Fiolteatret |
Herrnburger Bericht | 1951, opf. 1951 | ||
Turandot oder Der Kongress der Weisswäscher | 1953/54, ufuldendt, opf. 1969 (i bearb. form, Zürich) | ||
Hvis førsteopførelserne ikke har fundet sted i Tyskland, skrives opførelsessted i parentes. |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.