Sufflørbog, fr. souffleur, afl. af souffler ‘puste’, ‘blæse’, ‘hviske’, ‘sufflere’, tilrettet tekstbog, hvori suffløren har indført den nøjagtige ordlyd af, hvad der skal lyde fra scenen. For at lette arbejdet er også ind- og udgange, vigtige rekvisitter, signaler vedr. lyd, lys, sceneskift og tider noteret. Vigtigheden af S understreges af, at det i nogle lande var denne, der skulle forelægges censor til godkendelse. S er også et værdifuldt dokument ved genopsætninger. Mange af teksterne i den første tilforladelige Shakespeareudgave, den såkaldte First Folio, menes trykt efter S.