Musik på scenen, Musik betragtes som den mest abstrakte kunstform, men på teaterscenen transformeres dens betydning mod det konkrete: Gennem scenografi og bevægelse giver teatret musikken en visuel dimension, der virker retningsgivende for musikfortolkningen. Ligeledes kan dans åbne op for musikkens forskellige lag og rytmer og anskueliggøre disse. Men ikke kun musikken tilføres nye lag af betydning, når den kommer på scenen. Musik er tillige et stærkt teatralt virkemiddel, som opererer på et ikke-sprogligt niveau, og den kan have mange funktioner: Ved at benytte musik kan forestillingens kontekst eller dialogens undertekst tydeliggøres. En musikalsk lydkulisse kan fx afsløre, i hvilken historisk tidsperiode stykket foregår eller hvilken sindstilstand personerne er i, ligesom den kan ændre disse. Man kan også lade en karakter blive fulgt af et musikalsk ledemotiv, som ved sin musikalske udvikling spejler og tolker karakterens udvikling. Af og til kan der dannes komplekse, ambivalente udtryk ved at lade den stemning, musikken indikerer, være i direkte modstrid med det, der sker på scenen. Brecht/Weill lod fx musikken være en ironisk kommentar til handlingen og derved medvirke til den Verfremdungseffekt, de ønskede. En iscenesættelse med en stram komposition: fokus på rytme i tale, bevægelse og forløb og med tiden nøje planlagt i rummet, kaldes ofte musikalsk, men hvor man tidligere ønskede et helstøbt rytmisk flow, er brud på rytmen og diskontinuitet kendetegnende for nyere dramatik.

I det antikke drama var korets sange og dans vigtige betydningsbærende elementer, og overordnet betragtet har musik brugt teatralt vist sig at være særlig velegnet til at udtrykke de mest ekstreme menneskelige følelser og situationer. Det bliver ikke mindst tydeligt i operaen, men allerede det rituelle drama brugte musik og dans. Hvor operaen fungerer på musikkens præmisser, da tog melodramaet udgangspunkt i dramaet og lod den talte dialog blive ledsaget af musik. Revyen derimod veksler mellem talte sketchs, sang- og dansenumre uden et dramatisk forløb. Her er humoren i fokus og skuespillerens musikalitet, både i sangstemme og i replikkens timing, ofte central for et godt resultat. Musicalen udspringer af et skrevet drama, hvorfra kortere eller længere passager sættes i musik. Genrens udvikling gennem det 20. årh har nærmet den til operaen ved at arbejde væk fra det talte ord mod gennemkomponering og sungne replikker.

I dag benyttes ofte på forhånd indspillet musik og lyde til at skabe stemning, under sceneskift e.l. og der betales i den forbindelse afgift til ophavsmanden. På teatret giver indspillet musik dog ikke blot lyd-afvikleren mere arbejde, men den risikerer også at medvirke til en vis stivnen i udtrykket, da den langt fra er så fleksibel som et live-orkester. Hvor store teatre tidligere havde ansat musikere, er det i dag en sjældenhed. Ofte komponeres musik direkte til forestillingen, eller der skabes et gennemgående lyddesign, fx i Carte Blanches Kalejdoskop 2006. Idéen om et kontinuert, stemningsskabende lydtæppe under forestillingen kan tilbageføres til melodramaet, og inden for film er det blevet standard.

En krydsbestøvning mellem musik og teater, som i Danmark op mod årtusindskiftet fik ny vind i sejlene, er teaterkoncerten, der brød igennem med Nikolaj Cederholms Gasolin’ – en teaterkoncert Dr.Dante 1994 og blev fulgt op af fx TV2 Teaterkoncert Aarhus Teater 2006. Her iscenesættes en musikgruppes eller kunstners numre, og de tilføres derved tolkninger og billeder. Samtidig fungerer forestillingens musikere som teatrale figurer. Flere rock/popmusikere har desuden set potentialerne i teatret og komponerer musik til det eller skaber helt nye rockoperaer – fx Tom Waits The Black Rider Betty Nansen Teatret 1996. Se også Danseteater; Gesamtkunstwerk; Music-hall; Syngespil; Teaterkoncert; Varieté; Vaudeville.

Bibliografi: Chambers, C The Continuum Companion to twentieth century Theatre 2002; Pavis, P Dictionary of the Theatre 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig