Lyssætning, en forestillings belysning, såsom spille lys, stemningslys, effektlys mv. Fastlægges i slutningen af et prøveforløb i et samarbejde mellem instruktør, scenograf, lysdesigner, scenemester og lysfolkene. Her opsættes de forskellige projektørtyper, lysvinkler og intensitet afbalanceres, alle lysskift noteres og lægges ind i den computerstyrede lyspult. Justeringer foretages efter de følgende prøvegennemspilninger. Særlige stemningseffekter kan opnås vha. baglys og/eller sidelys. Lyssætningen kan separere spillet på scenen, fremhæve en karakter, skabe rummets form, rytme, farve og hele atmosfære. Se også Dek og bel; Lysdesign.

Bibliografi: Bentham, F The Art of Stage Lighting 1976; Boulanger, N C & Lounsbury, W C Lighting from A to Z 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig