Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kulisse

Oprindelig forfatter VBech

kulisse, af fr. coulisse ‘fals i hvilken noget kan løbe’, ‘skydevæg’, væsentlig del af prosceniumsscenens dekorationssystem. K udvikledes til barokscenens store behov for fleksibilitet. De høje forholdsvis smalle K løb i render i scenegulvet, monteret på K-vogne, der kørte på skinner i scenekælderen. K var opstillet symmetrisk fagvis i hver side af scenen med to-tre sæt i hvert K-fag, således at der kunne skiftes op til tre dekorationer uden pause. Bemalede lærreder var hæftet på K-rammerne, således at fx første K-sæt i samtlige K-fag forestillede husfacader, der tilsammen dannede en helhed, evt. suppleret med praktikable sætstykker, fx en dør. Alle K-vognene var ved et sindrigt snoretræk forbundet med store valser, ved hjælp af hvilke man på én gang kunne skifte samtlige synlige K, fx fra husfacader til vægge i en sal. Bagtæpper og soffitter skulle naturligvis skiftes i samme tag for at opnå den fulde illusion. Teatrene havde som regel mellem fire og otte fastinstallerede K-fag, fx havde Hofteatret på Christiansborg Slot (nuv. Teatermuseet) fem fag. Man kunne ved store dekorationer opstille yderligere K-sæt, der sædvanligvis ikke kørte på vogne i kælderen, men måttet skiftes manuelt. Det Kongelige Teaters gamle scene fra 1874 var oprindelig ‘født’ med K-systemet, men efter scenekælderens ændring til drejescene-maskineriet, blev K – også kaldet bueben – forankret i snoreloftet. I 1820'erne blev det åbne K-system suppleret med den ‘lukkede stue’ (lukket dekoration), som frem til midten af 1900-tallet var den mest anvendte dekorationsform. K bruges generelt i udtrykket ‘bag kulisserne’ om det, der foregår på et teater uden for scenen.

Eksempler på K kan ses på bl.a. Pantomimeteatret i Tivoli, Drottningholms slottsteater i Stockholm og Teatermuseet i Hofteatret. Se også Sebastiano Serlio.

Bibliografi: Schubert, O Das Bühnenbild 1955; Sonrel, P Traité de scénographie 1943.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: kulisse i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428843