Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

barokscene

Oprindelig forfatter VBech

barokscene, barokkens teaterform, fremherskende mellem 1600- og 1800-tallet, i Skandinavien først fra 1700-tallet, et hesteskoformet, etagedelt tilskuerrum med loger, adskilt fra scenerummet ved et proscenium – hvilket skulle blive den dominerende teaterform et par århundreder frem. B er dyb og opdelt i en for- og en bagscene med skrånende scenegulv. Sceneloft og -kælder giver rum for et kompliceret maskineri med kulissevogne, tromler, valser, hejseværk, elevatorer og faldlemme. Alt danner grundlag for perspektivmalede dekorationer, bestående af sidekulisser, for-, mellem- og bagtæpper, soffitter og sætstykker, samt hurtige sceneskift, gudetilsynekomster og forsvindingsnumre, lynild og torden, rullende bølger og skibe i havsnød. Principielt er B indrettet med henblik på et centralperspektiv, hvis forsvindingspunkt befinder sig på scenerummets bagvæg vis-a-vis fyrstens plads i kongelogen på tilskuerrummets balkon midtfor, og kun fra denne position bliver den optiske illusion fuldendt. Helt i overensstemmelse med den enevældige magt, der udvikles i 1600-tallet, ændredes renæssancens horisontale fokus til et vertikalt, og dybdeperspektivet, sceneriernes overvældende udstyr, tilskuerrummets ornamentering og kostumernes allegoriske pragt symboliserer virkelighedens aktører og deres omgivelser. Da de optrædende fortrinsvis befinder sig på den forreste del af forscenen lige bag rampelyset, som var en af Bs væsentlige lyskilder, foregår selve spillet på baggrund af det dybe rum og ikke som en del af det. Det ville forskyde illusionen og vanskeliggøre rummets belysning, der ‘kun’ var indrettet til scenens magi og de uundværlige effekter. B udvikledes i takt med de dramatiske genrer og især operaen. I 1618 opførte Giovan Battista Aleotti det første egentlige hofteater i barokstil, Teatro Farnese i Parma, og i 1637 fik Venedig det første operahus, San Cassiano. Disse spektakulære hofteatre ekspanderede op gennem 1600- og 1700-tallet og var alle – uanset størrelse – bygget efter samme formudtryk. Der findes i Europa flere intakte barokteatre, fx Versailles fra 1753, Bayreuth fra 1748, Drottningholm fra 1766 og Český Krumlov i Tjekkiet 1765, hvor man kan danne sig et indtryk af B og dens funktioner. I Danmark er Hofteatret på Christiansborg fra 1767 bygget som en B, men ved teatrets lukning 1881 blev det oprindelige maskineri fjernet. Helsingør Theater fra 1817 og Rønne Theater fra 1823 er ligeledes bygget efter Bs principper. Se også Kulisse; Perspektiv; Scene; Tilskuere på scenen.

Bibliografi: Albrecht, S Teatro: Eine Reise zu den oberitalienischen Theatern des 16.-19. Jahrhunderts 1991; Baur-Heinhold, M Theater des Barock 1966; Beijer, A Slottsteatrarna på Drottningholm og Gripsholm 1937; Bjurström, P Giacomo Torelli and Baroque Stage Design 1961; Krogh, T Bag barokteatrets kulisser, Danske Kulturminder 1940-41 1941.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: barokscene i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427283