Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

teaterbutikken

Oprindelig forfatter BL-M

teaterbutikken, teaterkollektiv grdl.1974 på Vesterbro i Kbh. Begyndte med dramapædagogisk undervisning af børn efter tysk forbillede, men gik over til også at spille for børn og unge i egen teatersal med 120 pladser og på turné. Teatret havde i en årrække kvalitetsproblemer, men blev egnsteater i Kbh.s Kommune 1980 og opnåede fine resultater med fx crazykomedien En enkelt til friheden af Søren Østergaard og teatret 1988 og Peter Pan for evigt 1991, en bearbejdelse af James Matthew Barries roman Peter & Wendy. Samtidig konsolideredes det dramapædagogiske arbejde med børn som teaterskole under fritidsklubsordning. Efter økonomisk turbulens omdøbtes T 1990 i håb om en fremtid til Teaterbutikken & Søn, men måtte opgive og blev i 1994 omdannet til stationært teater under navnet Teatret Zeppelin. Teaterskolen fortsatte med Gitte Ballesheim som leder fra 1993 og er i dag landets eneste for børn.

Skolens hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: teaterbutikken i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430318