Tin Box, performanceteater 1993-2001 i Århus, grundlagt af Kim Eden, da Exment ophørte. TBs hovedværk er trilogien Me, Myself, You & I Skt. Annægade Skole i Århus 1994, Crash Test … they dance alone Ridehuset i Århus 1996 og Heaven Aarhus Teater 1996. Inspireret af bl.a. sociologen Anthony Giddens og filosoffen Roland Barthes og i tæt samarbejde med koreografen og forfatteren Nigel Charnock fokuserede forestillingerne på ensomhed, sex og fravær af kærlighed i det senmoderne samfund. Formen var oftest fragmenteret med abstrakte bevægelsesmønstre afbrudt af realistiske monologer. Bevægelige og foranderlige scenografier spillede en stor rolle i forestillingerne.

Dramatiske værker: Crying out loud Dansescenen 1997; Polaroid World Det Kongelige Teater 1997; Life Size Dansescenen 1999; Happiness Aarhus Kunstmuseum 2000; Birdland Dansescenen 2000.

Bibliografi: Tin Box Trilogi 1996; Elung-Jensen, P San se lig hed – performanceteater i DK 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig