Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Teatret Månegøgl

Oprindelig forfatter JoAnd

Teatret Månegøgl, børneteater for de 1½-5-årige startet i Kbh. 1981 af Hanne Trolle, som skriver og spiller alle forestillinger, ofte i samarbejde med Kirsten Victoria Lind som scenograf og dukkemager og ægtemanden, skuespilleren Peter Hesse Overgaard som instruktør. 1983-95 var klovnen Skidt Pyt og dukken Pyt på ture i ydre og indre landskaber, fx i Forvandlingskuglen 1989 og Regnbuen – en odyssé i farver 1992. De er siden erstattet af andre figurer – ikke mindst etniske skikkelser, der kan fortælle børn i Danmark om andre verdener, fx Den gyldne æske 1999 med østens mystik, Bølger i sandet 2001 med arabiske myter, Den isblå sang 2002 om en grønlandsk dreng og Lotushaven 2003 om en indisk prinsesse.

Eksternt link:

www.hannetrolle.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Andreasen: Teatret Månegøgl i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429291