Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Teatret HMF Brændende Kærlighed

Oprindelig forfatter ASca

Teatret HMF Brændende Kærlighed, københavnsk gadeteater, oprettet 1986 af Jens Kløft og Annegrete Kraul, som fortsat leder teatret. HMF (opr. Husmoderforeningen) BK spiller ordløse slapstick-komedier, hvor verden vendes på hovedet i en stærk fysisk, mimisk udtryksform fx i Grønthøster Koncerten 1989 med to agerende rustne grønthøstere. Velkendte menneskelige problematikker tages under behandling med absurd humor som fx Kaliber ad lib 2004 om ansvarsforflygtigelse, Vita min vita 2005, instrueret af Bodil El Jørgensen, om at anskue livet fra dets positive vinkler og Bitter lemon 2006 om kønnenes kamp. De fleste forestillinger har premiere i Kongens Have i Kbh. om sommeren og turnerer derefter i ind- og udland.

Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Teatret HMF Brændende Kærlighed i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428424