Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Teater FÅR 302

Oprindelig forfatter AnDa

Teater FÅR 302, Kbh.s mindste teaterscene med 45 pladser. Teatret blev stiftet 1987 af bl.a. Methe Bendix, Lars Brygmann, Michel Castenholt, Charlotte Munksgaard samt kunstnerisk leder indtil 2007, Niels Vendius, der fire år tidligere var søgt sammen i uddannelsesprojektet Tsarens Hof. Det blev 1991 egnsteater i Kbh. og var 1997-2001 lille storbyteater. TF302 har spillet Ibsens Peer Gynt 1992, men ellers mest ny udenlandsk og dansk dramatik som Botho Strauss’ Kalldewey Farce 1998, Nicky Silvers Tykke mænd i kjoler 1995, Jokum Rohdes Guder 1999 og Jonas Gardells Sheherazade 2003. Dele af repertoiret opføres i andre, større lokaler og på turné. Fra 2007 er Charlotte Rindom kunstnerisk leder.

Teaterpriser: Initiativprisen.

Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anja Damm: Teater FÅR 302 i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428130