Skægspire, lille storbyteater i Odense. Teatret har eksisteret siden 1979 og har haft kontrakt med Odense Kommune siden 1986, først som egnsteater og siden som lille storbyteater. S spiller børneteater for de yngste børn (1½-12 år) på teatrets scene i Teaterhuset i Odense, hvor der også arrangeres gæstespil med andre børneteatre, og på turné.