• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skifteholdet

Oprindelig forfatter BL-M

Skifteholdet, teatergruppe stiftet 1972 af bl.a. Avi Sagild og Jesper Milsted som en udløber af Debatteatret som optakt til EF-afstemningen s.å., hvilket satte temaet for deres første stykke, Fremtidens Danmark 1972 skrevet af Mette Krag. S samarbejdede med forskellige faggrupper omkring forestillingerne, fx Faglig Ungdom/Lærlingenes Landsorganisation om En løn til at leve af 1973, og typografer fra Politiken i forbindelse med en strejke om Hvor blev avisen af ? 1974. 1975-90 var den en egentlig professionel teatergruppe, der bl.a. lavede politisk bevidstgørende teater for børn som Din hud er mørk 1977 om racisme og Maria og Pedro 1979 om politiske flygtninge fra Chile. S ophørte som teater i 1991.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Skifteholdet i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430085