Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Randers Teater

Oprindelig forfatter JLang

Randers Teater, blev indviet i 1905 og eksisterede til 1945, hvor bygningen blev sprængt ved Schalburgtage. Før dette teater havde Randers en teatersal fra 1805 i Harmoniens klublokaler. Det var samme borgerforening Harmonien, der stod bag byggeriet af Randers Teater, der rummede 660 tilskuere, og som er blevet betegnet som et af provinsens smukkeste. Teatrets storhedstid lå fra åbningen frem til ca. 1930, men fra slutningen af 1930'erne gav teatret underskud, hvorfor kommunen i 1944 købte den del af bygningen, der ikke var teater, dvs. restaurant- og foreningslokaler, og indrettede det tilbagestående til kontorformål efter krigen. Teaterdelen blev ikke genopført. Fra 1952 spilledes teater i Randers i den ombyggede biograf Kino-Palæet, som både blev brugt til biograf- og teaterdrift under navnet Teater-Bio. Siden 1990 er det på Værket, der spilles turnéteater i Randers.

Bibliografi: Funder, L Dansk Teaterbyggeri 1870-1910 1987; Rye, A Teaterliv i Randers gennem 400 år 1990 & Harmonien – fra teater til medlemshus 1993.

Eksternt link:

Annonce

www.vaerket.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: Randers Teater i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429748