Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Posthus Teatret

Oprindelig forfatter BL-M

Posthus Teatret, lille avantgardeteater i Kbh., grundlagt 1973 af Carsten Brandt, som blev dets kunstneriske leder, Tine Blichmann og Mogens Elkov. Forestillingerne byggede på det moderne drama og rummede en overraskende visualitet på en så lille scene bl.a. fra Jean-Michel Ribes’ Jordbærmuskler 1973 og Senge for natten 1976 over Strindbergs Et drømmespil 1976 og Arthur Kopits Vinger 1980 til García Lorcas Da kamelen fik gåsehud 1981. 1985 producerede Posthus Teatret Lars Noréns Nadveren på Mercur Teatret. Fra 1982 virkede Posthus Teatret dog primært som art cinema indtil det i 2006 måtte lukke pga. støjgener fra et diskotek i samme bygning.

Eksternt link:

www.posthusteatret.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Posthus Teatret i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429658