Opgang 2 Livsteater, stiftet i Århus 1995 af Søren Marcussen og Pia Marcussen, som fortsat leder det, for at lave spil om, af og med marginaliserede unge i samarbejde med professionelle teaterfolk. O2L producerer musikalske forestillinger som den multietniske Én nats eventyr 2001 af P Marcussen og Slam 2005 af Ann Sofie Oxenvad, turnerende forestillinger som Trille – en fremmed fugl 2004 og Deadline 2005 af P Marcussen, samt S Marcussens lyd-dias-forestillinger som Nøgne øjne 1996 og Bye Bye Beirut 2006 under fællestitlen Sjælebilleder. Teatrets motto er ‘Rå magi med et strejf af poesi’.

Bibliografi: Oxenvad, A S Opgang 2 Livsteater 2006.

Eksternt link:

www.opgang2.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig