Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odin Teatret

Oprindelig forfatter Risum

Odin Teatret. Eugenio Barba ved en gadeteaterforestilling i Carpignano, Salentino i Italien 1974 sammen med Iben Nagel Rasmussen og Odd Strøm.

Odin Teatret. Eugenio Barba ved en gadeteaterforestilling i Carpignano, Salentino i Italien 1974 sammen med Iben Nagel Rasmussen og Odd Strøm.

Odin Teatret. Uden offentlig teaterstøtte og med en gruppe unge, der ikke kom ind på Statens Teaterskole i Oslo, oprettede Eugenio Barba i 1964 Odin Teatret. Han trænede dem op i de psykofysiske øvelser og metoder, han havde tilegnet sig i Jerzy Grotowskis Teaterlaboratorium i Opole, og som kombinerer fremgangsmåder fra europæisk og asiatisk skuespilkunst. Odin Teatret har udviklet sit særegne teatrale udtryk med Barba som fast instruktør og skuespilleren i centrum. Improvisationer over Jens Bjørneboes stykke Ornitofilene (Fugleelskerne) om arrene fra nazismen blev til en fysisk pågående forestilling i 1965, spillet i Skandinavien.

Inviteret af Holstebro Kommune flyttede Odin Teatret dertil 1966, udvidede sig under navnet Nordisk Teaterlaboratorium og optog danskere i gruppen. Siden kom skuespillere fra mange andre lande til, hvorved Odin Teatret blev et af verdens første interkulturelle teatre. En tekst af Ole Sarvig dannede afsæt for Kaspariana 1967 og en af Peter Seeberg for Ferai 1969, hvis Europaturne blev Odin Teatrets internationale gennembrud. Fra nu af uden en dramatiker som mellemled skabte Odin Teatret forestillinger som Min fars hus 1972 over Dostojevskijs liv, Brechts aske 1980, Oxyrhincus Evangeliet 1985, Talabot 1988, Kaosmos 1993, Mythos 1998 og Andersens drøm 2004, alle vist på verdensomspændende turneer. De er montager, hvor kroppen, stemmen og musikken samvirker i et stærkt ekspressivt sammenstød af impulser og billeder for alle sanser og bruger hele viften af menneskelige udtryk.

Odin Teatret har en fast stab af skuespillere, heriblandt de første, som også var medstiftere, Else Marie Laukvik og Torgeir Wethal samt de som kom til fra 1966-1976, Iben Nagel Rasmussen, Tage Larsen, Roberta Carreri og Julia Varley, der har lært deres personlige teknik videre gennem egne arbejdsdemonstrationer, seminarer, træningsnetværk og skrifter, eller skabt soloforestillinger og instrueret andre grupper. Kai Erik Bredholt, Jan Ferslev, Franz Winther kom til Odin Teatret i 1987/88 og har fokuseret på musikkens funktion i forestillingen, men indgår samtidig som skuespillere. 2003/2004 kom Mia Theil Have og Augosto Omolú til.

Annonce

1965-74 udgav Odin Teatret tidsskriftet Teatrets Teori og Teknikk og har siden 1966 også været uddannelsessted, forlag og filmproducent. Grotowski ledede Odin Teatrets første af mange praktiske seminarer, hvis gæstepædagoger har været fremstående repræsentanter for verdens teaterkonventioner, ikke mindst de asiatiske. Det fik i 1979 Barba til at oprette ISTA (International School of Theatre Anthropology) og han har skrevet mange bøger og artikler om Odin Teatrets teaterantropologiske metode.

Odin Teatret afviser etiketterne finkultur og avantgarde, men ser teatret som et nødvendigt møde, hvor alle kan åbne sig for det ukendte. Derfor begyndte Odin Teatret i 1974 desuden at lave ‘byttehandler’ med andre kulturudtryk over hele verden, ikke mindst med subkulturer, der traditionelt har lav eller ingen status. I dem optræder først den ene part, så den anden, på lige fod. At Odin Teatret er et laboratorieteater i Grotowskis betydning, nemlig som en stadigt eksperimenterende gruppe, der geografisk og kulturelt er fleksible i global målestok og har kunnet forfølge sit mål under rimeligt gunstige historiske omstændigheder og økonomiske vilkår, er væsentlige årsager til, at Odin Teatret er den moderne teatergruppe, der hidtil har eksisteret længst, og tilmed længere end det har været normalt for banebrydende teatre i europæisk teaterhistorie. Se også Jacques Lecoq; Teaterantropologi.

Teaterpriser: Håbets pris.

Bibliografi: Barba, E Theatre, Solitude, Craft, Revolt 1999; Christoffersen, E E Skuespillerens vandring 1989; Rasmussen, I N Den blinde hest 1998.

Eksternt link:

www.odinteatret.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Janne Risum: Odin Teatret i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429442