Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odense Sommertheater

Oprindelig forfatter ASca

Odense Sommertheater, Odense Folketheater. Odense Sommertheater åbnede 1895 i en karakteristisk teaterbygning i schweizerstil i Ny Vestergade med 476 pladser. Det er nok mest kendt for at det var her vekselsangen ‘Sejle op ad Aaen’ blev lanceret, for teatret gik fallit året efter og blev genåbnet som Odense Folketheater 1896, hvor der blev spillet revyer, operetter og folkekomedier. 1934 blev en tilstødende restaurant, Rosenhaven, indrettet til solist- og artistoptræden. 1944 beslaglagde tyskerne huset, som først genåbnede 1948, men som biograf. Den lukkede 1952, og 1976 genåbnede stedet som teaterhus med teatergruppen Banden, som spillede der indtil 1991. Efter gennemgribende renovering 1995-97 af hele komplekset lod kommunen det indrette til teaterdrift under navnet Teaterhuset.

Bibliografi: Brandt, V Et kulturhus – og dets historie 1997.

Eksternt link:

Annonce

www.teaterhuset.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Odense Sommertheater i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429438