Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mungo Park

Oprindelig forfatter HLyd

Mungo Park, egnsteater i Allerød nord for Kbh., opkaldt efter en skotsk opdagelsesrejsende, Mungo Park. Grundlagt 1992 i en nedlagt møbelforretning, som Dr. Dante indrettede til teater i 1985. Da Dr. Dante flyttede til Aveny, blev bygningen overdraget til Lars Kaalund, som blev Mungo Parks første teaterchef. Videreførte Dr. Dantes skæve blanding af eksperimenter, Forestilling på 1 dag 1994, nyfortolkninger af klassikere, Shakespeares Hamlet 1993 og 2001, Noël Cowards Privatliv 1995 og Edward Albees Geden – eller hvem er Sylvia? 2004 samt ny dansk dramatik, Gerz Feigenbergs Sidste breve fra Stalingrad 1999, Peter Reichhardts En ren formalitet 1999 og Line Knutzons Den luft andre indånder – eller dem, som det er, at det er, dem er det 2001. Teaterledere: Lars Kaalund 1992-98, Peter Reichhardt 1998-2005, Martin Lyngbo fra 2005. Se også Jean Cocteau.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger, Initiativprisen, Reumert-Prisen (Årets cabaret/show, Årets store lille forestilling).

Eksternt link:

Annonce

www.mungopark.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Mungo Park i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429255