Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mercur Teatret

Oprindelig forfatter ASca

Mercur Teatret, teatersal i Spies-bygningen på Vesterbro i Kbh. Grundlagt 1956 af Aage Stentoft primært som åben scene for turnerende teatre og som producerende teater, bl.a. med John Crankos Cranks 1957. Teatret blev siden hen ledet af Preben Kaas og Simon Spies, som ejede bygningen, og som fra 1971 sideløbende drev teatret som biograf. 1980-84 blev det brugt af Det Ny Musikteater, som 1982-84 hed Familieteatret, hvorefter Mercur Teatret blev lukket og opgivet som teater. 1985 rykkede Niels-Bo Valbro ind med Noël Cowards Privatliv, som spillede i to sæsoner, og siden blev Mercur Teatret indtil 2007 hjemsted for Privat Teatret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Mercur Teatret i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429164