Kanonhallen, selvejende teaterinstitution i Kbh., ledet af Irene Møller. Oprettet 1990 på initiativ af Københavns Internationale Teater (KIT), og med Trevor Davies som leder indtil 1993, til brug for frie teatergrupper og uafhængige danske grupper og ensembler og internationale gæstespil og festivaler, primært inden for avantgardeteater. K havde indtil 2005 til huse i en hal i den tidligere Østerbro Kaserne, det nuværende Kaleidoskop/ K2. Danske gæstespil har været teatre som Mammutteatret, Teater Grob, Cantabile 2, Odin Teatret, Hotel Pro Forma og Holland House, mens de udenlandske tæller navne som Dario Fo, Jerzy Grotowski, Jan Fabre, Cirque Invisible, Wooster Group o.a. K har fungeret som opførelsessted for større internationale festivaler som KITs Dancin’ City, Sommerscene og Images-festivalerne med tilhørende seminarer og tog 1998 initiativ til Junge Hunde, festivalen for ung international scenekunst. Se også Asiatisk indflydelse; Patrice Chéreau; Enrique Vargas.

Bibliografi: Møller, I Kanonhallen 1990-95 1995.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig