Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns Teater

Oprindelig forfatter JLang

Københavns Teater, den lidt kunstige betegnelse for 5 af Københavnsområdets ca. 30 faste teatre. Fra maj 2006 besluttede bestyrelsen for Hovedstadens Teater, at dette skulle omdøbes til Københavns Teater som fremover skulle rumme Betty Nansen Teatret; Folketeatret, der slås sammen med Det Danske Teater; Nørrebro Teater; Østre Gasværk Teater samt Teater X (nu Camp X), der erstatter Aveny Teatret og Rialto Teatret. Derudover støttes Dansk Danseteater, og der gives huslejestøtte til Det Ny Teater. Den ny organisation kan betegnes som en teaterkoncern med direktøren for Københavns Teater som centrum. En styrkelse af sekretariatet i Københavns Teater er en del af koncerntankegangen: Her skal der bl.a. udvikles et fælles økonomistyringssystem, og der skal etableres en fælles markedsføring, ligesom kontrolfunktionen (statistikker, kvalitetssikring) i forhold til teatrene generelt styrkes.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: Københavns Teater i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428873