Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gruppe 38

Oprindelig forfatter JoAnd

Gruppe 38, børneteater, lille storbyteater i Århus, stiftet 1972 med fokus på komedier om hverdagsproblemer. Kunstnerisk uenighed mellem nye og gamle i G førte i 1983 til dannelse af Teater 83, hvorefter G spillede en del svensk dramatik. Fra 1990'erne iscenesatte G poetiske, fabulerende, til tider absurde og barske fortælleforestillinger, som fx den grumme Hans og Grete af H.C. Andersen 1999, den stilfærdige En lille sonate over eventyret Rødhætte af Brødrene Grimm 2000, og i 2003 H.C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne og Poul sine høns, der fabulerer over grusomheden i den kendte børnesang. G turnerer en del i udlandet. Se også Fortæller.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger, Reumert-Prisen (Årets børneteaterforestilling).

Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Andreasen: Gruppe 38 i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428249