Gladsaxe Teater

Gladsaxe Teater, omegnsteater i Kbh. Gladsaxe Teater startede beskedent 1963 i Stengårdsskolens aula med skuespilleren Poul Schleisner som leder. S.å. begyndte indretningen af en scene i en fælles aula, opført for Gladsaxe Gymnasium og Buddinge Skole. Bent Mejding, leder af Alléscenen, blev midlertidig chef for de første 2 sæsoner. Gladsaxe Teater blev officielt åbnet oktober 1964, men første egenproduktion, Sandy Wilsons musical Boy Friend, fik først premiere marts 1965. Fra sæson 1967/68 overtog Preben Harris ledelsen med sit ensemble fra Svalegangen. Musikalske forestillinger prægede også repertoiret i de følgende sæsoner, bl.a. Gerome Ragni og James Rados musical Hair 1968, inden Harris med Kent Andersson og Bengt Bratts Hjemmet 1969 tog fat på den svenske socialrealisme, som 1971 fulgte ham og ensemblet til Folketeatret. Knud Poulsen drev teatret, indtil Christoffer Bro 1972 blev teatrets næste chef. Allerede 1973 præsenterede han en forestilling, der fik afgørende betydning for Gladsaxe Teaters fremtid. Inspireret af Luca Ronconis gæstespil 1970 i FalkonérCentret med Orlando Furioso efter Ludovico Ariostos epos, satte Kaspar Rostrup og Kaj Nissen Holbergs Niels Klims underjordiske rejse i scene som totalteater. Den blev i de følgende år mønstret for en lang række forestillinger, hvor spillet flyttede ud på gulvet mellem publikum. Dette medførte, at teatret 1983 tog et sidste skridt væk fra skoleaulaen med en ny fleksibel publikumsopbygning. Året efter blev Rostrup chef og kunne bygge videre på at styrke publikums særlige forventninger til Gladsaxe Teater, som han selv havde været med til at skabe.

Flemming Enevold har siden 1992, og indtil Hovedstadens Teater i 2006 besluttede at lukke teatret, ledet teatret med en satsning på store musicals, i samarbejde med danske komponister som Sebastian om Cyrano 1993 og brødrene Prices De 3 musketerer 2001. Forestillingerne har ofte haft eksklusivt præg med internationale instruktører og scenografer, således også teatrets sidste forestilling, Enevold og Stephen Schwartz’ H.C. Andersen-musical Mit Eventyr 2005. Gladsaxe Teater har givet plads for det eksperimenterende teater fra 1998 først i Væksthuset, der fra 2000 blev Gladsaxe Teaters intimscene og fra sæson 2001/02 tog navnet Das Beckværk efter lederen Claus Beck-Nielsen. Inden han 2006 blev huskunstner i K2, Kanonhallens nye navn under Kaleidoskops ledelse, nåede Beck-Nielsen bl.a. at præsentere En sidste sang – århundredets kærlighedshistorie 2002 og Parlamentet 2003. 2007 genopstod Gladsaxe Teater som Gladsaxe Ny Teater under Kaspar Rostrups ledelse. Se også Debatteater; Dramatisering; Euripides.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets musikteater/show).