Egnsteatret Masken, grundlagt 1978 og egnsteater i Nykøbing Falster Kommune og Storstrøms Amt fra 1980, fra 2007 i Guldborgsund Kommune. 1984 fik teatret egen teatersal i Skolegade med 120 pladser og i 1998 endnu en sal i Dronningensgade. I 2006 flyttede M til nye lokaler med egen scene, prøvesal og værksteder, i et nedlagt elværk der omdannes til kulturhus. Her produceres børne- og ungdomsforestillinger, især op til jul som Jesper B Karlsens Unna og rejsen til havets mor 2001 og voksenforestillinger, fx Lise Jørgensens Cecilia – frit efter Steen Steensen Blichers novelle Hosekræmmeren 2004, samt egnsspil som På Herrens Mark 1985 af Preben Friis 1985 og folke-operaen Drømte mig en drøm 1992. 1993 tog M initiativ til Balticumfestivalen med deltagelse af ni lande fra Østersøområdet.

Eksternt link:

www.masken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig