• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egnsteatret Masken

Oprindelig forfatter BL-M

Egnsteatret Masken, grundlagt 1978 og egnsteater i Nykøbing Falster Kommune og Storstrøms Amt fra 1980, fra 2007 i Guldborgsund Kommune. 1984 fik teatret egen teatersal i Skolegade med 120 pladser og i 1998 endnu en sal i Dronningensgade. I 2006 flyttede M til nye lokaler med egen scene, prøvesal og værksteder, i et nedlagt elværk der omdannes til kulturhus. Her produceres børne- og ungdomsforestillinger, især op til jul som Jesper B Karlsens Unna og rejsen til havets mor 2001 og voksenforestillinger, fx Lise Jørgensens Cecilia – frit efter Steen Steensen Blichers novelle Hosekræmmeren 2004, samt egnsspil som På Herrens Mark 1985 af Preben Friis 1985 og folke-operaen Drømte mig en drøm 1992. 1993 tog M initiativ til Balticumfestivalen med deltagelse af ni lande fra Østersøområdet.

Eksternt link:

www.masken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Egnsteatret Masken i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429122